Sælg dine egne mærker på Mærkelex
Hvis du sidder og overvejer at designe, producere og sælge dine egne mærker, kan du her få hjælp til et overblik over hvordan økonomien ser ud.
Her præsenterer vi, side om side, tre forskellige økonomiske modeller. To af dem er baseret på tilbud, som Mærkelex stiller til rådighed for mærkesælgere. Den sidste model er den, mærkesælgere traditionelt har brugt.
Mærkelex Salg
Mærkelex Salg er vores anbefaling til de fleste, der laver mærker, og som gerne vil tjene penge på dem. Vi tager et lille gebyr for at gøre dit liv som mærkesælger meget nemmere. Du får adgang til vores salgsplatform med integrerede betalingsmuligheder for køberne, og en website hvor du kan få overblik over solgte mærker, og hvem de skal sendes til.
Licensér til Mærkelex
Denne model er til dem, der har lavet et mærke, men som ikke er interesserede i at skulle stå for salg, produktion og afsendelse af mærker. F.eks. er der mange som har lavet et godt mærke, men efter et par år ikke har tid eller overskud til at håndtere salget mere. I det tilfælde er det muligt at licensere sit design til Mærkelex, som så vil stå for produktion og salg. Du modtager et beløb pr. solgt mærke, eller kan vælge at donere overskuddet til en velgørende organisation, f.eks. Spejderhjælpen.
Traditionel model
Den Traditionelle Model retter sig mod ildsjælene, der har masser af tid på hænderne. Her står du selv for at få designet, produceret, solgt og sendt dine mærker, og har intet direkte med mærkelex at gøre.
Du kan se vores "Guide til at få dit mærke oprettet på Mærkelex" efter du har fået produceret dine mærker.
Held og lykke med mærkesalget!
Prisberegner
Traditionel model
Produktion | 8 |
Din profit | 8 |
Pris før moms | 16 |
Pris efter moms | 20 |
Mærkelex Salg
Produktion | 8 |
Din profit | 6,88 |
Mærkelex' gebyr* (7% af pris før moms) | 1,12 |
Pris før moms | 16 |
Pris efter moms | 20 |
Du skal selv stå for at sende mærkerne ud med posten. Du kan definere dit eget forsendelsesgebyr, som opkræves én gang pr. bestilling. Du skal også stadig selv stå for lagerstyring.
Licensér til Mærkelex
Produktion | 8 |
Din profit | 2,2 |
Mærkelex' gebyr (5 kr stk. + 5% af pris før moms) | 5,8 |
Pris før moms | 16 |
Pris efter moms | 20 |
Du modtager et beløb pr. mærke solgt.