Sover selv spejdermærke

Sover selv

Egnet til 6+ år

Sover-selv-mærket er et mærke, som spejderne kan tage, hvis de oplever udfordringer med at sove væk hjemmefra uden forældrene.

I ulvealderen er tanken, at spejderen skal kunne klare mindst 1 overnatning uden forældre. De skal også selv kunne gøre klar til natten (aftentoilette, nattøj, pakke sovepose og liggeunderlag ud, lægge lagen på osv.) Overnatningen kan være både inden- og udendørs.

I junioralderen er tanken, at spejderen som minimum skal kunne deltage i mindst 2 overnatninger uden forældre. De skal selv kunne gøre klar til natten og forholde sig til hvilken påklædning og sove remedier, der er bedst i forhold til, hvor der soves og på hvilken årstid, fx i bålhytte, bivuak, telt, under åben himmel eller på anden vis udendørs.

Der kan være behov for at ringe hjem og sige godnat, men derudover skal der ikke være kontakt til forældre. Spejderen skal sove sammen med de andre spejdere, ikke hos lederne. Hvor en forælder er leder for egne børn, skal spejderen ikke have kontakt til forældrene, efter der er sagt godnat.

Gå til sælger
Mærket sælges af en ekstern mærkesælger via facebook.com