Solcreme
Egnet til 6+ år
Mærket er udviklet af Gekko, som er minispejder i Charlottenlund gruppe i Det Danske Spejderkorps.
Mærket skal gøre opmærksom på at vi som spejdere er ude i alt slags vejr og derfor skal passe på solens skadende stråler.
Hudkræfttilfælde er ifølge sundhedsstyrelsen, mere end fordoblet i antal de sidste 20 år, og vi skal som spejdere derfor være opmærksomme på dette – vi er jo ude i alt slags vejr. Når solens stråler rammer huden, bliver vi brune – der dannes pigment som beskytter os mod solskoldning, men ikke mod hudkræft. Det med solens skadende stråler skal vi især passe på i forårssolen, da alt pigmentet vi fik i sommers, er forsvundet over vinteren.
Vi bør derfor huske os selv og hinanden på at bruge solcreme, hvis man bruger solcreme med faktor 30 kan spejderen tåle 30 gange så meget sol som ellers, hvis man smører nok solcreme på. Nok solcreme er cirka en halv håndfuld, til hele kroppen. Det skal evt. gentages hvis man sveder meget eller er ude at bade.
Man skal være opmærksom på hvilken solcreme man bruger da nogle kan indeholde parfumer eller konserveringsmidler, som nogle kan være allergiske overfor.
Spejderne skal kende rådende om at beskytte sig i solen:
- Hvornår skal man undgå at opholde sig i solen?
- Hvordan kan man beskytte sig mod solen udover solcreme?
- Hvor kan man finde skygge henne? Kan man selv skabe skygge?
- Hvornår skal man have solcreme på?
- Kan man se solens stråler?
- Hvad gør man hvis en bliver solskoldet?
- Hvad gør man med en der får solstik og hvad er det?
Spejderne skal selv være opmærksom på solbeskyttelse:
- Være med til at huske at få solcreme på, på lejre
- Bruge solcreme forår, sommer, efterår – evt. vinter