Natvandre spejdermærke

Natvandre

Egnet til alle aldre

Det er dejligt at gå! At bruge og mærke sin krop, bruge sanserne og se og lytte til naturen. Det at være stille og lade tankerne flyve ud over stepperne i takt med føddernes trampen. At få sig en god og ”luftig” snak, eller fællessang med vandrekammeraterne. Men de store oplevelser med vandremærkerne får spejderne især, når fokusset er på mere end antal kilometer.

Det kan være en god idé, at bygge en ramme op omkring vandremærket hvor spejderne får andre oplevelser og udfordringer end dem, der alene handler om at sætte det ene ben foran det andet. Det kan være store naturoplevelser, anderledes terræn, aktiviteter undervejs, løsning af spændende poster, fantasirammer o. lign. Der er masser af potentiale i vandremærkerne, hvis man tør brede konceptet lidt ud.

Spejderne skal:

  • Have det normale vandremærke før denne NAT version kan tages
  • Have tilbagelagt afstanden inden den fastsatte tids udløb
  • Lygter er ikke godkendt på gåturen (dog er rødtlys tilladt til kortlæsning) (Mikro/Mini er fritaget lygte kravet)
  • Opstille mål for turen (ud over længden)
  • Forberede sig (alt efter turens længde, varighed og mål)
  • Forholde sig til hvordan man er sammen, og hvordan man kan hjælpe hinanden undervejs
  • Forholde sig til sikkerhed og førstehjælp ift. turens karakter
    • Grenlederen skal godkende spejdernes sikkerheds-og førstehjælps plan

Perioden natvandre mærket kan tages i er som følgende:

  • Fra April-Oktober
    • I tidsrummet mellem kl. 20:00-06:00
  • Fra November-Marts
    • I tidsrummet mellem kl. 18:00-07:00
    • 50km mærket bør tages i dette interval

Oversigt over anbefalede tidsmæssige krav:

Distance Familiespejd Mikro Mini Junior Trop
5Km 120 Minutter 100 Minutter 90 Minutter 75 Minutter 65 Minutter
10Km Anbefales ikke 200 Minutter 180 Minutter 150 Minutter 130 Minutter
15Km Anbefales ikke Anbefales ikke 225 Minutter 225 Minutter 200 Minutter
20Km Anbefales ikke Anbefales ikke Anbefales ikke 300 Minutter 285 Minutter
30Km Anbefales ikke Anbefales ikke Anbefales ikke 450 Minutter 445 Minutter
50Km Anbefales ikke Anbefales ikke Anbefales ikke Anbefales ikke 780 Minutter

Gå til sælger
Mærket sælges af en ekstern mærkesælger via facebook.com