Mester af snobrød
Egnet til alle aldre
Formål og regler
Det vigtigste ved at tage dette mærket er, at snobrødet laves i fællesskab og med masser af hygge.
For at tage “Mester af snobrød” skal man have lavet 4 forskellige slags snobrød - dette indbefatter selvfølgelig at man selv har snittet sin snobrødspind, været med til at lave snobrødsdejen og selv bagt sit snobrød, så det bliver dejligt og lige til at spise. Man kan lave uendeligt mange varianter af snobrød, og det er det mærket går ud på, at udforske disse muligheder – enten ved at lave mad-snobrød eller dessert-snobrød.
Mad-snobrød kan blandt andet laves ved man sammen med dejen har baconstykker, feta og oliven, skinke og ost (evt. også med tomatsauce), hakket natur-grønt som eksempelvis ramsløg eller brændenælde, en hel pølse som en fransk hotdog eller hvad man lige har lyst til. Det skal bare fylde lidt, så man bliver mæt.
Vælger man at lave dessert-snobrød kan det laves med syltetøj, kardemomme, marcipan, kanel og sukker, chokolade, skumfidus, nødder og rosiner – eller mange forskellige andre spændende lækre ingredienser. De mest typiske spejdersnobrød – ”det sorte” og ”det rå” – kan man altså ikke regne med som to forskellige typer
Prisen er 20 kr. pr mærke + forsendelse.