Lederchallenge
Egnet til 12+ år
Målgruppen for mærket er tropsspejdere (12+ år), der har lyst til at afprøve rollen som leder i en yngre gren. Tanken er, at forløbet planlægges i fællesskab med en leder fra grenen, som hjælper med at facilitere planlægning og gennemførsel af møderne og deler erfaring, så alle får en god oplevelse.
Regler:
Spejderen skal alene eller sammen med et par venner være med til at afholde 3 møder for en yngre gren.
Som en del af forløbet skal spejderne:
- Stå for en leg for de mindre spejdere.
- Lære de mindre spejdere en ny færdighed.
- Selv planlægge og gennemføre det sidste af de 3 møder.
Den yderste cirkel på mærket symboliserer forløbstankens 4 faser: Ide, Planlægning, Udførsel og Evaluering, som spejderne kan eksperimentere med igennem forløbet.
Lederchallenge mærket er lavet af Erik den Røde gruppe fra Århus Skov division.