
Konge i Pandekager
Egnet til alle aldre
Beskrivelse
Pandekager er andet og meget mere end sukker og syltetøj.
Selvfølgelig skal en pandekage laves over bål, som man selv har savet brænde til, selv har anrettet og selv har tændt op.
Pandekagedejen må gerne være en færdig købt, men for at op nå dette mærke skal man lave pandekager 4 gange, og så tilsætte en smag fra naturen. Man kan vælge at dele de 4 gange op på hver sin årstid, eller man kan lave pandekager, når lige man har lyst. Det vigtigste er bare, at man får lavet en god pandekage, får prøvet forskellige opskrifter og ikke mindst får hygge med sin spejdervenner.
Som inspiration til pandekagerne så kan følgende foreslås:
Forår (bær, små stykker af ramsløg eller skvalderkål i dejen, mælkebøtte-blomster, tusindfryd-blomster)
Sommer (blancherede små brændenældestykker, forskellige grøntsager som salatfyld, hyldeblomster)
Efterår - bær og frugt (eksempelvis hindbær, brombær, nødder, små æblestykker)
Vinter - frugt (der hænger sikkert stadig lidt æbler på træerne, skær dem i helt små stykker og blandt med kanel og sukker - kan bruges som fyld, eller så blander man de helt små æblestykker i dejen)
Men som sagt man bestemmer helt selv hvad man vil lave med de 4 gange med pandekage. Har man lavet gode pandekager, så kan man med rette kalde sig “Konge i pandekager”