Koldskålsmærket
Egnet til 6+ år
Findes der noget mere sommerligt end koldskål? Skarridsø Gruppe Jyderupspejderne har lavet et Koldskålsmærke.
For at gøre sig fortjent til at sy det på uniformen, skal man:
- Kunne lave koldskål selv
- Kunne Koldskålråbet (B-R-A siger “jord”, V-O siger “bær”, siger jord, siger bær, siger “KOLDSKÅL”)
- Spise koldskål 8 gange i løbet af sommerferien (Fotodokumenteret til din leder)
- Spise koldskål med 8 forskellige toppings, f.eks. kammerjunkere, jordbær, guf, havregryn, is eller makroner osv. (fotodokumenteret til din leder)
Spejderne kan med fordel tage mærket sammen, det giver nemlig mulighed for at mødes flere gange i sommerferien.
Mærket sælges af en ekstern mærkesælger via jyderupspejderne.dk