Fotoløb
Egnet til alle aldre
At være på fotoløb er en klassisk spejderaktivitet og alle spejdere har nok deres egen fortolkning af hvad et fotoløb er. Den nedenstående aktivitetsbeskrivelse skal derfor ses som et foreslag til hvordan et fotoløb kan være opbygget.
For alle aldersgrupper:
Spejderne får udleveret en række billeder der alle er taget inden for et afgrænset område, f.eks. 1 km af startstedet. Det kan være billeder af huse, vejnavne, statuer eller andre særlige pejlemærker. Billederne får spejderne enten fysisk i hånden eller digitalt på deres mobiltelefoner.
Derefter skal spejderne ud og lede efter lokationerne hvor disse billeder er taget. Når de finder stedet tager de selv et billede, hvilket bruges som bevis på at de lykkedes i deres søgen. Disse billeder fremvises efter endt løb til den/de aktivitetsansvarlige. Herved er løbet gennemført.
For spejdere 11 år og op:
Spejderene skal ud over at gennemføre et fotoløb også selv lave et, som andre spejdere eller lederne derefter skal på. Hvis der er flere patruljer i gruppen kan de passende lave et fotoløb for hinanden!
Justering af sværdhedsgraden:
Alt efter aldersgruppen og hvor godt spejdernes lokalkendskab er bør sværdhedsgraden tilpasses. Her er nogle eksempler på hvordan dette kan gøres:
- Billederne kan være zoomet mere ind, så det er svært at se omgivelserne
- Løbet kan foregå over et større område, så der er længere mellem lokaliteterne
- Løbet kan finde sted at område spejderne aldrig har været før