Hjem spejdermærke

Hjem

Egnet til 5-16 år

Danske pigespejdere skal vide, at de er en del af det store globale pigespejderarbejde. De skal opleve, at vi som pigespejdere har et fælles værdisæt, der gør, at vi sammen kan – og bør – spille en rolle i verden. Med mærket vil der være naturligt fokus på pigespejdernes verdensorganisation WAGGGS og de fem verdensspejdercentre, som er med til at skabe rammen for det internationale pigespejderarbejde. Efter at have taget mærket vil både gruppen og den enkelte pige have et øget internationalt engagement som resultat af forståelse og fællesskabsfølelse. Håbet er, at både individer og grupper vil opsøge internationale spejderoplevelser efterfølgende.

Formål for spirer og grønsmutter:

Med dette mærke skal pigerne blive klogere på, hvordan det er at være barn i et andet land. De skal bl.a. have et indblik i, hvordan børn i andre lande leger og spiser og selv prøve kræfter med livet i et land, der har færre ressourcer end Danmark. Gennem aktiviteterne vil de komme frem til en erkendelse af, at børn i verden lever forskelligt, og at det betyder meget, hvor man er født. Fokus er på livet i landemed færre ressourcer end i Danmark, og derfor markant anderledes. Pigerne vil dermed få en forståelse for, hvor privilegerede vi er i Danmark.

Sælges ikke længere
Mærket blev solgt på 55nord.dk men er desværre udgået.