Æg-cellente
Egnet til alle aldre
Æg-cellente er for jer der bare elsker æg. For at opnå Æg-cellente status og dermed få mærket på ærmet, skal spejderen spise æg i alle måltider på en dag, det kan med fordel tages i forbindelse med en overnatning med spejdergruppe. Formålet er at have en fælles oplevelse omkring mad, madlavning og spisning. Måske smager man noget nyt, som også kan være gamle retter; måske man har prøvet det hele før. En del af øvelsen kan også være at spejderne selv skal finde retterne i kogebøger eller på nettet. Husk æg kommer ikke kun fra hønen, men også andre fuglearter - vagtelæg, strudseæg og fiskrogn. Mulighederne er mange.
En menu kunne se sådan ud:
Morgenmad:
- 2 slags havregrød
- 1 med ingefær og 1 uden
- Stegt bacon og røræg
Frokost:
- Torskerogn med hjemmelavet remoulade
- Æg i kokotte med spinat
- kogte æg store og små
- Små spejlæg og æg nudler
- Tartar madder med vagtel-æggeblommer
Aftensmad:
- Kogt torsk med sennepssauce og smilende æg
Dessert:
- Kage med masser af æg
- Fersken lagt på og flødeskum omkring (spejlæg)
Aftensnack:
- lakrids æg
Har man lyst til noget at drikke kan man jo lave en æggepunch.
Så nu er der kun tilbage at gå i gang og spørge sig selv: Hvad kom først - Hønen eller ægget?